Motiverne – små fortællinger i lyset
Hver Mindelanterne kan personliggøres med ét af fire motiver: en stjernehimmel, en fugleflok, en engel eller en blomst. Små symboler, som mange forbinder med håb, overgang og tilstedeværelse – og som lader lyset strømme ud og danner smukke skyggebilleder i omgivelserne. Motiverne er skabt med stor omtanke for oplevelsen af den tændte lanterne, og hver enkelt udskæring er nøje formgivet af Signe Moos for at skabe en smuk oplevelse af lyset, når lanternen tændes. Lanternerne har fire sider, og derfor har Signe også arbejdet med at skabe en bevægelse og en fortælling hele vejen rundt. Dette kommer til udtryk i fuglemotivet og stjernehimlen, der er designet som små forløb, der udvikler sig på hver side, som en rejse i form og lys.
Fuglene
Inspireret af en stæreflok på fugleflugt. På hver side ser man fuglene bevæge sig videre, som om de er i flugt – et symbol på frihed, og måske på sjælen, der løfter sig og er fri til at flyve. Fuglene kan også ses som symboler på det liv, vi giver slip på, men som fortsætter i en anden form – frit, let og ubegrænset.
Englen
Et klart og enkelt symbol på nærvær og beskyttelse. Englen er grafisk i sit udtryk, og når lyset tændes i lanternen, kaster den en stærk og tydelig skygge. Et motiv, som ofte vækker genklang hos dem, hvor det åndelige og spirituelle fylder. Englen kan opleves som en fredfyldt ledsager – en, der våger og bringer trøst i det usynlige.
Stjernehimlen
En stjernehimmel, der skifter fra side til side, så man får fornemmelsen af, at stjernerne blinker. Et motiv, der særligt rører dem, der ser op – og som måske fortæller deres børn, at dem, vi savner, er oppe blandt stjernerne nu. Hver stjerne kan ses som en påmindelse om det lys, de stadig kaster ind i vores liv.
Blomsten
En afblomstret mælkebøtte, hvor frøene flyver med vinden, hvilket kan opleves som en metafor for alt det, der gives videre, når et liv slutter. Tegnet med enkelthed og rummelighed, som et udtryk for noget, der forsvinder – men ikke helt. Frøene bærer minderne videre som et spredt ekko af det menneske, vi har mistet – noget der sætter spor, selv længe efter det er sluppet fri.