Skabt af kærlighed

– formgivet med omhu

Når man har mistet, er det ofte de stille øjeblikke, der gør størst indtryk. Vinden, der vipper med et blad. En sommerfugl, der lander i en blomst. Et lille lys, der skinner i mørket.

Gennem 15 års arbejde med udvikling af kirkegårde har landskabsarkitekt Signe Moos oplevet, hvordan mennesker møder sorgen forskelligt – og hvor vigtigt det er, at der findes rum, hvor man kan være med sorgen. Ikke nødvendigvis for at forstå den, men bare for at være til stede med det, der er.

Selvom Signes opgaver kan være meget forskellige, er hendes mission altid den samme: At skabe rum til, at mennesker kan være med sorgen og finde fred på deres egen personlige måde.

Visionen

På en kold efterårsdag i 2016 fik Signe en vision. Hun havde lagt mærke til, hvordan flere og flere tændte lys på gravstederne – levende flammer, der lyste op på kirkegårdene som små vidnesbyrd om relationer mellem mennesker og minder der lever. Men hun så også, hvordan lysene ofte blæste omkuld, blev slukket af regnen eller spredt af vinden. Så opstod tanken om Mindelanternerne – en enkel og robust form, der repræsenterer et minde om en elsket person, og samtidig beskytter lyset mod vind og vejr, og giver det lov til at brænde – stille, roligt og vedvarende. Et tændt lys, en flamme – selve symbolet på livet. Et symbol på det liv, der har været levet, og som nu lever videre i de efterladtes minder.

Der skulle gå to år, før hun stod med den første prototype i hånden, og endnu et, før hun havde et færdigt produkt. Talløse forsøg måtte der til, før den færdige Mindelanterne havde det rene og enkle design, hun så for sig – og samtidig den robusthed, det kræver, når et mindesmærke skal kunne stå smukt i mange, mange år. I dag bliver Mindelanterne produceret af den samme, lokale danske smedevirksomhed, der har været med gennem hele udviklingsprocessen, og som trofast er med på de nye idéer, der stadig kommer til Signe Moos. For selv om arbejdet som landskabsarkitekt er hendes hovedbeskæftigelse, har Mindelanternerne bidt sig fast, fordi deres betydning er helt tæt på hjertet.

”Jeg mærker en særlig drivkraft, når jeg arbejder med Mindelanternerne. Jeg tror, det handler om, at jeg godt kunne have brugt sådan en, da jeg som 19-årig mistede begge mine forældre indenfor et år. Det her med at skabe en blødhed og en dybde, hvor der er plads til sorgen, plads til at være i den, og plads til måske at mærke en fred med den.

Med Mindelanternen forsøger jeg at skabe et rum, et blidt rum, hvor det er helt OK at være i sorg, for der er også noget smukt i sorgen. Sorg er et vidnesbyrd om, at vi har elsket, og jo i virkeligheden faktisk bare kærlighed til dem, vi har mistet.”